Mizzon Amarone Riserva Limitato
MEGET BEGRÆNSET PRODUKTION ( under 550 fl.)
Mizzon Amarone Riserva er ikke bare en tilfældig Amarone. Det er også en magtdemonstration, der har til hensigt at vise husets ultimative formåen som højt estimeret Amarone-producent. Således er alle sejl sat til, for at frembringe det bedste af de bedste. Druerne til denne vin kommer fra Mizzon´s ældste vinmarker, og er over 70 år gamle, hvis lavtydende vinstokke frembringer druer med en helt imponerende koncentration. I starten af oktober ligges de håndhøstede druer i små trækasser, i blot et enkelt lag, i et vel ventileret lokale på gården. I januar måned afstilkes og presses druerne, og pre-macererer inden selve gæringen starter, og strækker sig over 15-20 dage. Herefter lagrer vinen i franske egefade i 72 måneder, efterfulgt af 18 måneders flaskelagring inden frigivelse.
Drinking Window: 2023 – 2038
Druesamsætning:
60% Corvina, 20% Rondinella, 10% Corvinone, 10% Dindarella, Oseleta, Negrara, Rossignola, Molinara
Alkohol: 16%
“Super Amarone, alting er i overflod, alkohol på 16%, er fuldstændig integreret og med en fin elegance. Hvis man ikke er til fullbody vine, så hold fingrene væk” ”solo perché possiamo – kun fordi vi kan”